Når forstfolk skriver om jagt

Af Hans Kristensen

Jagten og skovbruget har altid været tæt forbundne. Derfor kan det næppe overraske, at der står forstmænd bag adskillige af jagtbøgerne på vores reoler. Men hvilke? Det afklares i denne lille oversigt.


Viggo Møller lagde i 1880’erne fundamentet til det generelt høje niveau for jagtlig faglitteratur i Danmark med en række håndbøger om jagt og jagthunde. Titler som ”Fjervildtjagten”, ”Haarvildtjagten” og ”Jagthusholdningen” er kendte eksempler fra hans forfatterskab. Viggo Møller var forstkandidat. Men hvor han praktiserede sin gerning, melder kilderne ikke noget om.
Carl Weissman var skovrider i Rold. Men derudover havde han et meget omfattende forfatterskab. Bedst kendt er hans klassiker ”Vildtets og Jagtens Historie i Danmark” fra 1938, senere genoptrykt. Af andre værker fra hans hånd kan nævnes den ligeledes jagthistoriske ”Vildtet i Jægersborg Dyrehave” fra 1929 og den omfattende ”Haandbog i Jagt”, der udkom i 1934.
En anden skovrider fra samme periode er Vagn Holstein, der især er kendt for en række meget anerkendte rovfuglemonografier, men som i 1938 også fik udgivet en håndfuld jagtfortællinger i bogen ”Fra Dianas stier”. Det fortælles i øvrigt om Holstein, at da han overrakte det første, trykfriske eksemplar af en af sine fuglemonografier til greven på det gods, han var ansat på, blev han fyret! Greven mente ikke, at han kunne passe sit arbejde ordentligt, når han også kunne finde tid til et så omfattende fuglekiggeri ...
Bertel Butz Müller var i begyndelsen af 1900-tallet forstelev på Katholt Gods på Djursland (Boganis’ barndomshjem). Herfra bogen ”Grønne dage i den grønne skov” om jagt, skovbrug og herregårdsliv for hundrede år siden.
Den kendte jagtmaler og illustrator Leif Ragn-Jensen var skovfogeduddannet. Listen over bøger, han har illustreret siden debuten som bogillustrator i 1939, er nærmest uendelig lang. Men han har også selv skrevet en god håndfuld. Ganske interessant for skovfolket er hans bøger om Trend, kongehusets himmerlandske jagtrevir, og om Jægersborg Dyrehave.
Tegnende og skrivende skovfoged var også vildtkonsulent i Skov- og Naturstyrelsen Jeppe Ebdrup, der i begyndelsen af 1980’erne fik udgivet bøgerne ”Skytteliv i Skotland” og ”På jagt med Jeppe”. Han har desuden illustreret en række bøger samt rapporter og andre publikationer fra såvel DMU som Skov- og Naturstyrelsen. Senest har han i 2006 illustreret den engelske råvildtguru Richard Priors erindringsbog "Humble Pie".
En anden skrivende skovfoged var Troels Trier Mørk, der kendes for kogebogen ”Skovfogedens Vildtretter” og for en tilsvarende bog om fiskeretter. Disse bøger er skrevet således, at de både kan læses for deres litterære værdier og for ders faglige indhold.
Og mens vi er ved bog-kriterierne instruktiv, læseværdig og skrevet af en forstmand er det på sin plads at hive N.E. Holtens bog ”Hjortevildt i alverdens lande, set med en jægers øjne” fra 1970 ned fra reolen. N.E. Holten var skovrider - så vidt det har kunnet oplyses på Bregentved Gods.
Hjortevildt er også emnet i en anden forstmands bog, nemlig den i 1996 udkomne ”Hjortene i Marselisborg Dyrehave” af Svend Warming, skovfoged i Århus Kommunes Naturforvaltning.
Slutteligt skal det nævnes, at både Sophus Bauditz og Svend Fleuron, skønt ingen af dem var forstmænd af profession, har givet skovbruget og dets jagtivrige udøvere en fremtrædende plads i deres respektive forfatterskaber. Bauditz med blandt andet ”Historier fra Skovridergaarden” og ”En Aften i Skovridergaarden” begge fra forrige århundredeskifte, Fleuron for eksempel i ”Skovgangsfæller” fra 1935.
Desuden skal det med, at jagtbogsforfatterne og brødrene Bertel og Knud (Silvanus) Bavngaard, med baggrund i barndomshjemmet, et skovriderhjem i Rold, begge har skildret skovbrugets jægere fint og indsigtsfuldt; Bertel i erindringsbogen ”Dreng blev jæger” fra 2001, Silvanus i flere af de talrige jagtbøger, han med tiden har været ophavsmand til.