Rævejægeren fortæller

Rævejægeren fortæller

248,00 DKK


Søren Vase * Rævejagtsberetninger i særklasse. Handler med forfatterens ord "om ræve og grævlinger, om tapre hunde og gæstfrie mennesker".


Varenr.: ANT-JFT61000099
Lagerstatus: På lager

ANTIKVARISK.
1976. 1. udgave

"Rævejægeren fortæller" handler med forfatterens ord "om ræve og grævlinger, om tapre hunde og gæstfrie mennesker" og beretningerne er minder om "solede sydhæld, skumle tykninger og lumske, underjordiske labyrinter, - om tindrende, dugblanke morgener og mørke, barske dage".
Gravjagt fra kunstgrav og naturgrav er fortalt så man mærker sandet sile og hører hundenes dæmpede hals fra dybet, og hundenes drev med ræve i moser og plantager skildres, så man næsten instinktivt skubber sikringen frem med tommelen, mens man læser.

Bogens popularitet skyldes ikke mindst i forfatterens høje faglighed og hans enorme erfaringsgrundlag, der tillod ham at skære stoffet så hårdt, at kun det vigtige og væsentlige kom med. Men samtidig skriver han solidt, klart og ærligt; selv om jagtglæden strømmer gennem bogen lægges der samtidig ikke skjul på, at rævejagt kan være et slid, og at det også har omkostninger at indrette sit liv således, at jagten har førsteprioritet.

I dag kan både rævejægere og andre lære meget af de erfaringer og oplevelser, Søren Vase videregiver i bogen, der samtidig giver en dybere historisk forståelse for f. eks. støverjagten og gravjagten i naturgrave, der i dag er markant mindre udbredt end de var i efterkrigsårene, hvor Søren Vase samlede de erfaringer, som bogen bygger på.

207 sider, hft.
Ill. af Leif Ragn Jensen.