Sportsfiskerliv

Sportsfiskerliv

300,00 DKK

Ove Nielsen * Flot bog om en spændende epoke i det danske sportsfiskeri, herunder om grej og personligheder.
Varenr.: NY-FI0317t5hh017
Lagerstatus: Ikke på lager
2017

Ove Nielsen (1936 ? 2014) voksede bogstavelig talt op ved bredden af Binderup Å i Himmerland og var i en generation en af frontfigurerne inden for dansk lystfiskeri.
Gennem familiefirmaet Fa. Petersen Bach i Aalborg introducerede han nye tendenser inden for grejbranchen.
Som passioneret fluefisker arbejdede han i en årrække tæt sammen med Preben Torp Jacobsen, og sammen havde de en væsentlig del af æren for, at dansk nymfe- og tørfluefluefiskeri blev sat i system, og at nye metoder fra udlandet blev tilpasset og videreudviklet til danske forhold.
Som fluekaster og instruktør var han i mange år i en klasse for selv. Mange kan takke ham for at have lært at kaste ordentligt med fluegrej. Han gjorde en stor indsats som foreningsmand i Lystfiskeriforeningen Binderup Aa og i Danmarks Sportsfiskerforbund og var med til at udbrede moderne vandløbspleje.
Ove Nielsen kendte Gud og hvermand inden for grejbranchen og fluefiskeriet både i Danmark og i udlandet, ikke mindst England. Og han fiskede med mange af koryfæerne: Svend Saabye, Nils Färnström, Kenneth Boström, Oliver Kite, Frank Sawyer, Dermot Wilson og John Goddard for blot at nævne nogle. Alle disse facetter af lystfiskeriet berettede han om i disse både muntre, lærerige og seriøse erindringer fra et langt liv som sportsfisker.

208 sider, indbundet.
Talrige farveillustrationer

FRA ANMELDELSERNE
"Et vigtigt og vægtigt værk, som allerede kandiderer til årets fiskebog".
skriver Orla Bertram-Nielsen i Sportsfiskeren.