Svend Fleuron

Forfatteren Svend Fleuron (1874-1966) havde et meget produktivt forfatterskab, der groft sagt kan deles i tre dele. Den absolut mindste del er fire små turguides til de nordsjællandske skove, der udkom i begyndelsen af 1900-tallet. Den absolut mest kendte del af hans forfatterskab er romaner med personificerede dyr i hovedrollerne: ”Det røde kobbel” om en rævefamilie, ”Haren den grå” om en hares liv, ”Tillip” om en flagspætte og mange flere. Disse bøger henvender sig meget bredt til alle naturinteresserede, og blev ikke kun trykt i meget store oplag herhjemme, men blev også oversat og med stor succes udgivet i en lang række europæiske lande.
I den sidste gren af forfatterskabet henvender han sig direkte til jægere. Det gælder hans debutbog ”Jagtbreve” fra 1906 – en samling selvoplevede naturskildringer, hvor både titlen og teksten lægger sig tæt op ad forbilledet Boganis – og det gælder en stribe af hans senere, fiktive fortællinger såsom ”En vinter i jægergården” om livets gang ved et jagtvæsen og ”Den jydske kro”, hvor en flok jægere mødes og udveksler jagthistorier.
En særstatus i hans forfatterskab indtager bogen ”Fasandyret”. Hvor naturskildringer og skov-idyl præger forfatterskabets øvrige bøger, et ”Fasandyret” en kradsbørstigt kampskrift mod den krig, som mange godser efter Fleurons opfattelse førte mod ”rovtøjet”.

{{amount}}