Tilbud
Abens hjerte

Abens hjerte

98,00 DKK 248,00 DKK

Berg, Natasha Illum *
Varenr.: NYAFR704006
Lagerstatus:
2005
En intens fortælling om tyrefægteren Diego, maleren Masha og storvildtjægeren Henry. Et drama om lidenskaber og store følelser.

Den spanske tyrefægter Diego møder den unge maler Masha og forelsker sig dybt i hende. Han plejer ellers ikke at forelske sig i de kvinder, han er sammen med. Tværtimod plejer han at bede dem forlade sig efter et stykke tid, specielt hvis de begynder at tale om ægteskab.

Men han forelsker sig hovedkulds i Masha, og i de måneder, de er sammen, slipper han hende kun nødigt af syne overhovedet.

Masha forelsker sig også i Diego. Det ved hun allerede efter et par dage sammen med ham, fordi hun har mere lyst til at være sammen med ham end til at være alene, og det er meget usædvanligt for Masha. Hun kan normalt ikke holde ud at dele rum med en anden mere end få timer af gangen.
Alligevel eller måske derfor forlader Masha Diego.

Diego bliver dybt ulykkelig og beslutter sig for at rejse til Tanzania og kæmpe imod en afrikansk bøffel ? den største kamp i tyrefægterkredse. I Afrika møder Diego den gamle storvildtjæger Henry, som trods skepsis indvilliger i at hjælpe ham med hans dåd.

Samtidig i Spanien skriver Masha breve til Diego. Breve, som han aldrig modtager, men som Masha tror, han modtager.

Natasha Illum Berg har skrevet en roman om stolte, stærke, selvstændige, lidenskabelige mennesker, der drives af deres passioner og af deres angst for at miste disse passioner. Sproget er enkelt og smukt og det meste af romanen foregår selvfølgelig i det Afrika, Natasha Illum Berg altid skildrer så godt.

246 sider, hft.