Jæger, naturelsker og idealist i Sydafrika

Jæger, naturelsker og idealist i Sydafrika

98,00 DKK


Holger Krogsgaard Jensen * Forfatterens oplevelser som jagtguide og jagtrejsearrangør i Sydafrika.


Varenr.: ANT-AFR-61000072
Lagerstatus: På lager

ANTIKVARISK
1984.

En spændende bog fra apartheid-årene af den kontroversielle og debatglade danske jagtarrangør m.m. Masser af viden om vildt og jagt i Sydafrika med spændende indblik og historier om safariliv og safarijægere oplevet "bag kulisserne".

Indhold: Jagtelev i Danmark - Min afrikanske sandhed - Fem gode år på Wedellsborg - Tilbage til Afrika - Vildtpleje i Den Sydafrikanske Republik - Dette er Afrika! - Sydafrikas nationalparker - På safari med verdens jet-set - Sydafrikas turistattraktioner - En uforglemmelig safari!

"Livet for jægeren og naturelskeren er ikke bestemt eller domineret af politiske faktorer. Jagt, hvad enten det er med geværet eller kameraet, er en uforfalsket naturoplevelse, som i reglen kun udøverne forstår at værdsætte til fulde", skriver forfatteren i forordet. "Den jævne dansker hører kun om fortrædelighederne i Sydafrika, og der er til dags dato ikke i Danmark publiceret en bog om alt det skønne i landet omkring Kap det Gode Håb. Det håber jeg med denne udgivelse at have rådet bod på". 

Men bogen blev ikke ubetinget positivt modtaget alle steder:

"Det er heldigvis sjældent, at bøger er så rædselsfulde, at man ikke smider dem væk, men læser videre for at se, om det muligvis bliver endnu værre. Det gjorde det i dette tilfælde", skrev Politiken

"En gang selvhævdende, bedrevidende, humørforladt, dårligt skrevet bragesnak", skrev Politiken

"Ind imellem alt det reaktionære vrøvl fortælles fuldstændigt uinteressant om nedskydningen af en række smukke dyr", skrev Politiken

"Årets mest reaktionære bog". "Bvadr", skrev Politiken - i 1984

126 sider, hft.
Rigt ill. med farvefotos.