Jagt og krig (indb.)

Jagt og krig (indb.)

248,00 DKK


Christian Juel Madsen * Skildringer i Tekst og Tegninger fra Rejser i Tyrkiet, Rusland, Ægypten, Indien og Østasien.


Varenr.: ANT-JVU0123po0
Lagerstatus: På lager

ANTIKVARISK
1923.

Med Krim-halvøen og det sydlige Ukraine som springbræt gjorde en styrke af frivillige russere i 1920 et forsøg på at rulle den kommunistiske revolution tilbage. Den danske tegner og jæger Christian Iuel Madsen oplevede krigen på nærmeste hold da han fulgte den kontrarevolutionære hær som tegnende krigskorrespondent for det engelske magasin "The Graphic". 

I Ukraines Kherson-region mindede både stedet og stemningen ham om det terræn på Fyn, hvor han som helt ung og skød råvildt og fasaner sammen med skovfogeden. Målestokken er bare en anden. ”Det er større forhold her, de udstrakte stepper og det kraftige skyts står i samme forhold til min fremskredne alder og erfaring som jagtturene hjemme gjorde til mine drengeårs fordringer”, konstaterer han, og ser sammenhængen: ”Gang på gang minder krigen mig om storslået jagt”.

Både ved fronten og på sin videre rejse ud gennem Østen opsøger og oplever han jagten. Bogen rummer f.eks. forrygende beskrivelser af sneppejagt og andejagt i Tyrkiet. Men stærkest står beskrivelserne af hans jagter i Indien, hvor han blandt andet oplever tigerjagtens spænding og nedlægger en angribende leopard. "Jeg føler, at jeg hverken er nervøs eller ængstelig. Jeg nikker fornøjet til de sorte ansigter. Jeg har ramt den i det ene øje. Jeg skridter afstanden til blodpølen af for at se, på hvilket hold, jeg skød den – cirka ti skridts afstand”.

"Hans bedste Blade forener Øjebliksfotografiets Skarphed med Kultegningens Charme, Dyr og Soldater er hans foretrukne Emner, ganske naturligt, da Jagt og Krig for ham var Livets ypperligste Formaal og Løfter om Nervepirring og Vellystfølelse", lød det i en samtidig vurdering af den danske kunstner, der omkom i et jordskælv i Japan få år efter de oplevelser, som bogen skildrer.

180 sider, enkel, men solid indbinding.
Flot illustreret med forfatterens egne tegninger.